Standard

Faverolles

OPRINDELSE:Den er fremavlet i departementet Sarthe, sydvest for Paris, i slutningen af forrige århundrede gennem krydsninger af racerne Kochin, Brahma, Houdan og Dorking. Indkrydsningen af Dorking har bl.a. bevirket den iøjnefaldende forskel på hanens og hønens farve, og Houdan-blodet giver sig udslag i skægget og de fem tæer. 

Til produktion af slagtedyr krydses den i Frankrig hyppigt med hvid Wyandot eller Gåtinaise, en anden af de fine franske kødracer, medens man i England ofte krydser den med Sussex. hvilket siges at give et særlig fint slagteprodukt.

HELHEDSPRÆG, ADFÆRD OG NATUR:

En tætfjeret, kraftig, men livlig høne af middelhøj stilling med fin knoglebygning. Kroppen er fyldig, bred og langstrakt, men ikke klodset. Er særdeles tillidsfuld og en dårlig flyver, hvorfor den egner sig for meget lavt hegn. Faverolles er hårdfør, let at fede og med god ægydelse, ægskallens farve gullighvid 
Hud og kødfarve hvid, kødet let porøst, rigeligt og velsmagende. 
Hane: 
en oprejst og stolt holdning, fyrigt temperament med dyb stemme. 
Høne: 
veludviklede, men ikke slæbende læggeorganer, livlig i sine bevægelser og flittigt fodersøgende.

RACEKENDETEGN:

HANE OG HØNE: 
Krop: 
længde, bredde, fyldighed og stilling må stå i det rette forhold til hinanden. Set fra siden viser den en i længden trukket rektangel, der bliver bredere bagtil og ligner derigennem mere en trapez. For hønen betyder en lang fyldig krop med bredt og dybt bryst, der giver plads til en stor, sund lunge- og hjerteregion, en stor ydeevne. Den brede lige ryg og sadel, samt det veludviklede bagparti hos hønen, tjener til en uhindret udvikling af læggeorganerne. 
Hoved: 
lille, meget fladt over øjnene, bredt bagtil, lidt smallere fortil. 
Ansigt: 
rødt, beklædt med fine hår. Øjne: klare og livlige, røde til orange- røde. 
Næb: 
lyst hornfarvet eller hvidt. Kam: enkelt opretstående med god bredde ved roden, lidt under middel- størrelse, let hvælvet og forsynet med små regelmæssige, ikke for smalle takker. 
Øreskiver: 
røde, små og finhudede, fuldstændig skjult af fyldigt kindskæg, hvorfor der ikke lægges nogen vægt på form eller farve- 
Hagelapper: 
ved hønen meget små og helt skjulte af det fyldige skæg, ved hanen korte, let foldede og fuldstændig skjult af skægget. 
Hals: middellang, kraftig og fyldig, båret oprejst, let bøjet så nakkens krumning kommer til at virke fremtrædende, befjeringen ved hanen let brusende, ved hønen svagt udadbøjede og let brusende, hvorved der dannes det såkaldte "halskrus" - kaldes også »uglefjer«. 
Ryg: lang og meget bred mellem skuldrene, hønens ryglinie svagt stigende hen imod halen, hanens vandret. 
Sadel: bred, foroven flad, meget fjer- rig uden pudedannelser. 
Hale: fjerrig, men med korte fjer, må ikke -trods lidt over middelhøjde ca. 45°- være stejl eller vise »knæk«. Ved hanen korte styrefjer der skjules af forholdsvis korte bøjede seglfjer og rige- lige seglformede haledækfjer. Hønens styrefjer korte og vel udbredte, størsteparten godt skjult af brede og fyldige haledækfjer. 
Vinger: forholdsvis små, ansat ret langt fremme, højt båret og fast til kroppen tilliggende.
Bryst: meget dybt, bredt og fremtrædende. 
Lår: korte, kraftige og med stærk befjering. 
Bagparti: bredt og dybt, hønen visende et godt læggeorgan. 
Løb: middellange, finknoglede, kun befjerede på ydersiden og ud på yder- tåen. Haserne må endelig ikke være indadvendte (X-ben) eller for nært sammenstillede. 
Tæer:
 (5), femte-tåen skal være frit stillet over den sædvanlige bagtå og lidt opadvendt.


A-fejl: manglende eller helt misdannet femte-tå, helt manglende fodbefjering, manglende kind- eller hageskæg, anden farve af hud og løb end hvide eller lyst kødfarvede, svajet eller puklet ryg. 
Fejl: 
lidt for svagt udviklet fodbefjering samt kind- og hageskæg, mindre fejl ved femte-tå

ÆG: 
Skalfarven er lysegul til brun, mindstevægt for rugeæg: 55 g

Vægt: 
Hane: 3,5-4,0 kg Høne: 3,0-3,5 kg

Ringstørrelse: Hane: 22 Høne 20

Anerkendte farver stor

laksefarvet
hvid

Dværge

OPRINDELSE:
Også her mener tyskerne at have ophavsretten, og helt givet er det da også tyske opdrættere, der har udviklet den til den Faverolles dværg, vi kender i dag.

HELHEDSPRÆG, ADFÆRD OG NATUR: 
En ret bevægelig, tillidsfuld og omgængelig fem-tået dværgrace, der har en bred og fyldig krop, fin knoglebygning og absolut ikke plump, middelhøj af stilling og med fyldigt dunrig fjerdragt og fyldigt kind- og hageskæg, let fodbefjering, hvor egentlig kun ydersiderne af løb og ydertæer er betjerede. 
Godt kødsæt af fint hvidt finttrævlet kød, der ved det rigtige opdræt er meget velsmagende. En god ruger og kyllingefører.

RACEKENDETEGN:

HANE OG HØNE:
Såvel den typiske kropsform som alle øvrige racekendetegn og beskrevne farvevarieteter er helt som beskrevet for Faverolles stor race, dette gælder også A-fejl og fejl, og ved dværgene er det tillige en A-fejl, dersom der er udpræget dværg-Kochin type, ved sort, for tynd hals, manglende fylde af bryst. Endvidere behørigt hensyntagen til de for (fordværgede) dværgracer særligt stillede krav.

ÆG: 
Skalfarven er let gulligt, mindstevægt for rugeæg: 38 g

Vægt: Hane: 1000 g Høne: 900 g
Ringstørrelse: Hane:
16 Høne: 15

Anerkendte farver

Dværg-Faverolles
blå
blå laksefarvet
laksefarvet
sorte
hvide
hvid sort columbia