Faverollesracen

Faverolles er fransk. Naturligvis. Hvor kunne den ellers stamme fra, denne smukke, charmerende og nyttige hønserace?
Farverig, udstrålende personlighed, rolig, men alligevel temperamentsfuld. Faverolles er indbegrebet af det franske - når det er bedst!
Desuden er den altså midt i al skønheden en " rigtig brugshøne " og - naturligvis - en af de bedste kødracer, der nogensinde er fremavlet.
Det er først og fremmest som kødproducent faverolles -racen har fået betydning, og det var også formålet med racens tilblivelse, der fortaber sig i departementet Sarthe sydvest for
Paris. Her skabte fjerkræavlerne i slutningen af forrige århundrede denne race gennem et sindrigt avlsarbejde.
"Ingredienserne" i blandingen bestod af kochin, brahma, houdan og dorking. Det er primært indkrydsningen af sidstnævnte race, der har medført en iøjefaldende forskel på hane - og hønefarver hos faverolles. Houdan -blodet har æren for de fem tæer (en mere end de fleste andre hønseracer) samt den kraftige skægvækst.
Som slagtedyr vandt denne nye race hurtig berømmelse, ikke mindst som halvdelen af den berømte krydsning Faverolles/ Gatinaise (en anden fransk kødrace). Dette krydsningsprodukt havde fremragende egenskaber som kødproducent til de kræsne franske ganer. I England fandt man også ud af, at faverolles var velegnet i krydsningsproduktionen. Her krydsede -og krydser - man racen med lyse sussex, der efter sigende skulle give et udsøgt slagtedyr.
På trods af den franske oprindelse blev det engelske fjerkræavlere, der først fik sat skik på "tingene" og gennemførte en standardisering af racen.
Omkring 1890'erne hører man første gang om faverolles -racen i standardmæssig og udstillingsmæssig forbindelse.
I de sidste 50 -60 år er det dog hovedsageligt tyske fjerkræavlere, der har gjort en kæmpeindsats for racen. "Lachshuner", som racen hedder i vort sydlige naboland, kan i dag takke de tyske opdrættere for meget, for det er først og fremmest dem, der har skabt en standard og det niveau, vi i dag kan glæde os over.